Jeg fandt denne tekst og det er sådan jeg har det med alle mine hunde:

Dette skal være et løfte til dig min elskede hund/hunde.
Når dine øjne bliver så gamle og trætte, at de ikke længere kan se på mig, med bare den mindste livsgnist. Når dit hoved med den grå snude, føles for tung til at du kan løfte det for at lægge det i mit skød. Og når din krop på trods af din kærlighed til mig, er blevet for svag... og træt. Når din tid kommer, og en anden verden river i din sjæl, så vil jeg love dig dette min skat… Jeg vil love dig, at jeg har gemt en lille film af dig i mit hjerte, hvor du er ung, stærk og adræt, og hvor din smukke blanke pels glinser i solen. Du har lyst til livet, og du ser på mig med al den kærlighed og troskab i blikket som noget menneske kunne ønske sig…
Jeg sætter mig på hug og kysser dig på din våde snude, og nusser dig bag ved ørerne. Jeg ser ind i dine blanke øjne, mens jeg fortæller dig at jeg elsker dig.
Jeg lukker øjnene, og fornemmer dit dunkende hjerte bag det massive bryst, alt imens jeg sørger for at...gemme det dyrebare øjeblik, dybt inde i mig selv for evigt. Og når du engang er borte, så vil jeg tage den lille film frem med jævne mellemrum resten af mit liv. Jeg vil se den for mit indre, sørge og rase af afmagt, og længes grænseløst efter dig. Men mest af alt vil jeg glædes ved tanken om al den glæde og kærlighed du gav mig hver eneste dag mens du var hos mig.
Når min dag engang kommer, og jeg ligger på mit dødsleje gammel og træt, fuld af frygt for hvad der kommer, så vil jeg se dig for mit indre, se kærligheden i dine smukke og varme øjne. Jeg ved at du venter på mig og at vi skal ses inden længe. På din dødsdag, hvor jeg i dyb sorg med en knust sjæl, står alene og fortabt med dit halsbånd i mine rystende hænder, vil der være nogen som vil sige ”det var jo kun en hund”… til dem jeg vil jeg svare –”Jeg er jo kun et menneske!”