Grimmendans Friga


 

1.

 Hunden forstår ikke hvad du siger - hvad der er tale for dig er (lyd) for hunden.
 
2.

 Forvent ikke at hunden skal tænke - det er ALT nok at du selv tænker.
 
3.

 Hunden kan ikke forstå konsekvenserne af sine handlinger - derfor må du være den der bestemmer og tager ansvaret.
 
4.

 Dressur er samarbejde, ikke tvekamp.
 Begge skal arbejde, en skal bestemme - sørg for at det bliver dig.
 
5.

 En hund vil ikke trodse - enten har den ikke forstået, eller også er den trykket.
 
6.

 Hvis et moment indebærer afvænning samtidig med indlæring, så gå forsigtigt frem - arbejd metodisk og forlang mindre end ved indlæring alene.
 
7.

 Det bedste resultat får du ved udnyttelse af hunden medfødte egenskaber. Arbejd så vidt muligt med dem og ikke imod dem.
 
8.

Husk at hunden omgående føler, når du er irriteret eller opfaren. Forsøg ikke at spille rolig - du narrer ikke hunden men dig selv. Lær at være rolig og behersket.
 
9.

Bliver du irriteret eller opfaren, afbryd øvelsen omgående - en trykket hund er en uanvendelig hund.
 
10.

Vis hensyn overfor hunden. Forlang aldrig mere af hunden end du ved den kan klare.
 
11.

Vær konsekvent og giv aldrig en kommando som du ikke har rimelig mulighed for at få adlydt.
 
12.

Det er ikke hunden der har opfundet det med dressur - så du skylder den at udføre dressurarbejdet venligt, samt sørge for at det bliver morsomt.
 
13.

En straf, af hvilken art det måtte være, som frembringer selv det mindste ubehag - må ALTID komme samtidig med forseelsen. Hunden oplever det som en straf, når du er sur over at noget er mislykkedes.

STRAF - SOM KOMMER EFTER FORSEELSEN ER IKKE STRAF - MEN DYRPLAGERI!
 

14.

Undgå at træne hunden, hvis den er træt eller uoplagt - (eller hvis du selv er det).
 
15.

Glem ikke at rose hunden efter en øvelse - selv når den ikke har gjort det godt nok.
 
16.

Vedbliv ikke at skælde på hunden.
 
17.
 

Hold på - at en øvelse skal gennemføres rigtigt, hvis du er sikker på at hunden virkelig forstår den - men øv højst 4 gange i træk og hold så pause i 20 - 30 sekunder, ellers slår hunden hjernen fra og begynder at lave fejl -, selvom den lige har arbejdet perfekt.
 
18.

Husk, det hedder "Du er vel nok dygtig" - og IKKE "Du var vel nok dygtig"!
Ret ikke på hunde, hvis den laver fejl, ignorer det og prøv igen evt. efter en lille pause.
 
19.

Træn 10 x 3 minutter - hellere end 30 minutter i en køre og øg gradvist.
 

Kort sagt, er det ikke hunden der skal lære - det er dig der skal lære at lære hunden!
 

20.


Husk, at du når længere med venlighed - end med hårdhed og grusomhed!
 

TÅLMODIGHED ER EN DYD!!!